Azzuro Puretta

 

Lugtgener er et begreb, som vækker stadig stigende opmærksomhed.

Industrien møder skærpede krav til udledning af stoffer; lange ledningsveje kan skabe lugtproblemer ved pumpestationer og beboelse i nærheden af renseanlæg kan rejse ”følsomme” problemstillinger.

De stoffer, der forårsager lugt, er ofte skabt af forrådnelses- og nedbrydningsprocesser.

Heriblandt findes uorganiske stoffer, som f.eks. H2S (svovl-brinte), der er ildelugtende selv ved små koncentrationer, men også en lang række organiske stoffer.

EnviDan Service kan i samarbejde med hollandske Azzuro, tilbyde et biologisk filter som en effektiv løsning til lugtreduktion - Azzuro Puretta™.

Puretta™ kombinerer et trin med biologisk fjernelse af lugtfrem-kaldende stoffer, og et andet trin med aktiv kul til ”finpolering” af luften, inden den ledes ud. Herved opnås en væsentlig forlængelse af levetiden på kullene.

Filteret er gennemprøvet på en lang række anlæg i Europa og USA og testes i øjeblikket på Søholt Renseanlæg i Silkeborg. 

 

 

Download produktblad